Nyheder:
Koldings opskrift på designsucces: En vision, et selvforstærkende økosystem - og foden på pedalen
Leder Mikael Sorknæs præsenterede den syddanske kommunes succeshistorie til konference i Bruxelles
Gennem syv år og tre kommunalvalg har Kolding Kommunes vision ”Sammen designer vi livet” ikke bare overlevet – men vokset sig stærkere.
Det er en succes, som bygger på flere ben: politisk vilje og ambition, en designskole som lokal ankerinstitution og et voksende økosystem, hvor design er både et produkt, en disciplin og et værdifuldt værktøj til at skabe bedre løsninger og livskvalitet sammen med Koldings borgere.
Det var derfor en unik historie, som Mikael Sorknæs kunne præsentere til konferencen “Public Policy Design: From cities to Europe and back!”, som var arrangeret af Lille World Design Capital mandag d. 25. november i Bruxelles.
“Vores designvision er blev ophøjet til et mere strategisk niveau – og med den kapacitet, vi har opbygget gennem de seneste syv år, kan vi nu skabe projekter med designmetoder i centrum,” fortalte Kolding Kommunes leder af Design og Vision ca. 100 designprofessionelle, embedsmænd fra Europa-Kommissionen og europæiske projektmagere.
Sprog og kompetencer
I Bruxelles kunne Mikael Sorknæs tilbyde Koldings gode erfaringer som inspiration til de mange andre europæiske byer, der prøver kræfter med design – men selve opskriften på Koldings vision vil nok være svær at følge.
Kolding har gennem 8 år opbygget en kultur med et fælles ordforråd omkring design og træning i designmetoder til virksomheder og kommunale medarbejdere på alle niveauer. Folkeskolelærere, hjemmehjælpere, sygeplejesker og socialrådgivere er blandt dem, som har fået kompetencer i at sætte design i spil i deres eget arbejde og dagligdag.
“Det har ført til, at vi nu har en endnu stærkere kultur med medfølelse, åbenhed og fokus på borgeren først,” siger Mikael Sorknæs:
“Det har ikke gjort medarbejderne til designere, men de har fået et ‘mindset’ og et sprog, som gør, at de kan være med i snakken, og de bliver bevidste om, at der rent faktisk er en anden måde at møde borgeren på. Hvor man ikke siger, “her er det, du kan få”, men er optaget af “hvad har du behov for?”
De nye kompetencer har åbnet muligheder for samarbejde med Koldings mange design- og kulturinstitutioner, som gennem årene både har kickstartet, understøttet og givet ny energi til designvisionen. “Vi kan facilitere kontakt og understøtte indsatser og projekter, så kommunen i højere grad bliver en ‘playmaker’,” siger Mikael Sorknæs.
UNESCO-hæder skal løftes fra blåstempling til affyringsrampe
Da Kolding i oktober 2017 blev udnævnt til UNESCO City of Design, kom den også med i Creative Cities Network, der tæller 180 byer som arbejder kreativt med udvikling. Det har givet gode udvekslinger, men indtil videre ingen større internationale projekter eller events under UNESCO-paraplyen.
“Vi burde jo have alle forudsætningerne for at sætte det i spil, men det er ikke sket. UNESCO-titlen blev mest en validering og blåstempling af det, man allerede havde gjort. Vi har fokuseret mest internt og lokalt, men i forhold til at åbne op, ud mod verden… der er vi ikke helt endnu.”
Og det skal der arbejdes på, siger Mikael Sorknæs:
“Det vi gerne vil, og som jeg bl.a. er blevet bragt ind til, er at lave projekter sammen med nogle af de andre UNESCO-designbyer, hvor vi også involverer eksterne stakeholders. Vi kunne fx opfordre Designskolen til at lave et projekt med St. Etienne’s designuniversitet eller arrangere studieture for kommunen og virksomheder til andre UNESCO-designbyer.”
Design for borgerne, med borgerne
Initiativer med design i Kolding har favnet bredt, såvel om temaer som deltagende.
På genbrugsområdet har projektet RE:USE givet nyt liv til brugte møbler og aktiveringsmuligheder for koldingensere, der sætter møblerne i stand. En konstellation af lærere, elever, ekspertvirksomheder og Kommunale Ejendomme er gået sammen om at udvikle og teste løsninger for bedre indeklima. Koncept Ligevægt arbejder med at forbedre overvægtige menneskers trivsel med udgangspunkt i hver persons eget liv og tanker.
“Det har vist os, at når du inddrager borgerne, politikerne, virksomhederne og andre i lokalsamfundet, er det muligt at fastholde en designvision over lang tid,” siger Mikael Sorknæs.
Previous slide
Next slide
Design i Kolding: Et selvforstærkende trækplaster
Designskolen Kolding er stadig en helt i central aktør og fejrede sit 50-års jubilæum i 2017 – men i disse dage er den langt fra alene i byen. Syddansk Universitet (SDU) har lagt sine designtilbud i Kolding. Når UC Syd bygger sit nye campus i byen flytter deres uddannelser i grafisk kommunikation samt medie- og sonokommunikation (lyddesign) med fra Haderslev. Det lokale IBA Erhvervsakademi tilbyder yderligere muligheder for vordende designere. Færdiguddannede designere finder ofte jobs i lokalområdet.
Koldinghus, museet Trapholt, teatret Mungo Park og kulturkomplekset Nicolai er blandt andre aktører, der arbejder med design i såvel formidling som kulturelle tilbud.
Klyngen D2i – Design to innovate har i flere år støttet små og mellemstore virksomheder med forretningsudviklende “know-how” om designtænkning samt skabt finansiering og samarbejde. Fra den 1. januar 2020 bliver D2i en del af Dansk Design Center og sætter derved Kolding i et endnu større nationalt rampelys.
“Nu kommer de også, fordi de andre er her,” siger Mikael Sorknæs, “og der er ingen tvivl om, at når Dansk Designcenter med direktør Christian Bason i spidsen rykker ind i Kolding, så øger det opmærksomheden omkring design endnu mere.”
Visionen kører, men er ikke selvkørende
Designtænkningen fortsætter i Kolding, hvor kommunen nu arbejder på sin første vækst- og erhvervspolitik. I regi af en efterspørgsels-drevet politikudvikling er der lavet interviews med lokale virksomheder, store som små, samt potentielle eksterne investorer. Kommunens embedsmænd har derigennem udviklet forslag til vækstplatforme, som politikerne nu skal tage stilling til.
“Jeg ved, at det øjeblik, man letter foden bare en lille smule fra pedalen, så er det ikke mere selvkørende end, at folk går tilbage til at lave et GANTT-skema med milepæle, får en projektleder og så kører projekter, som de plejer” siger Mikael Sorknæs.
Her spiller ikke kun en stærk kultur, men også vedvarende synlighed en stor rolle: “Det skal være synligt for borgerne, politikerne og vores eksterne samarbejdspartnere, at det her rent faktisk er summen af noget, som vi alle sammen har bidraget til i en designproces.”
