
I takt med at kloden får flere og flere beboere, og klimaet ændrer sig, stiller det nye krav til vores fødevaresystem. Hvis vi skal skabe mere bæredygtige madvaner, skal vi ændre vores adfærd og strukturer – hele vejen fra marken til middagstallerkenen. Det har Kolding Kommune og SDU Kolding fået bevilliget 8,5 mio. kroner til at eksperimentere med fra EU’s Horizon-program i 2020. Projektet tæller i alt 12 byer, der hver især vil udvikle levende fødevarelaboratorier.
For et lille år siden tog Kolding hul på projektet ‘Food2030′, der blandt andet skal forvandle byen til et ’living lab’, et fødevarelaboratorium, der inddrager aktører fra hele fødevareværdikæden – fra producent til forbruger. Ambitionerne er store, og over de næste fire år skal der skabes grobund for langvarige løsninger, som skal bidrage til opbygningen af et bæredygtigt fødevaresystem. For at nå dette mål er de 12 byer i projektet gået sammen i et videndelings- og læringsnetværk for at løse udfordringerne ved transformationen af fødevaresystemet. Projektet kombinerer ekspertise fra i alt 34 partnere fra 13 lande, herunder byer, universiteter, SMV’er, ngo’er og industrier. Sunde og miljøvenlige fødevarer skal på agendaen hos både borgere og politikere, men hvad er status på projektet godt et år efter, det startede?
Initiativer i kantiner og folkeskoler skal starte nye vaner
Med Food2030’s living labs skal koldingenserne udfordres i deres madvaner og samtidig gøre det nemmere at træffe oplyste og bæredygtige madvalg. Projektet vil såldes bryde barrierer ned ved at invitere borgerne med ind i projektet.
Selvom meget af projektets første år er gået med planlægning og møder med mulige aktører, er de første living labs lige ved at blive skudt i gang. I første omgang skal 10 af de største offentlige kantiner i Kolding Kommune have mere bæredygtig drift, og der skal både eksperimenteres med at mindske madspild og nedsætte klimaaftryk ved indkøb af mere lokalt og flere sæsonvarer. Samtidig afprøves et pilotprojekt i udvalgte folkeskoler, hvor elever får lov til at teste intelligente køkkenhaver og vertikal farming. Sideløbende vil der blive udviklet undervisningsmateriale om konceptet, forklarer projektleder for Food2030 Helle Fuglsang Vilsbøll og uddyber:
Tanken er, at både undervisningsmateriale og køkkenhave skal tilbydes som undervisningsforløb til alle folkeskoler i Kolding allerede fra næste år, mens klimavenlig kost kommer på pensum. En af fordelene ved at arbejde med living labs er, at når projektet udløber, er de gode initiativer allerede implementeret, og forankringen af projektet dermed sikret.
Bæredygtighedshus byder byens borgere velkommen
Food2030 skal engagere byens borgere til at vide og smage mere. Der skal skabes nysgerrighed omkring mad, som kan være med til at nedbryde barrierer og tillære nye vaner. Der er allerede mange initiativer og start-ups, som bobler inden for området, og her kan Food2030 være med til forbinde og skabe netværket. Heldigvis er projektet blevet modtaget med stor interesse, og mange vil gerne bidrage.
For at skabe et fælles samlingspunkt har Kolding Kommune åbnet Bæredygtighedshuset i gågaden i midtbyen. Det er stedet, hvor borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger og Kolding Kommune kan sætte skub på den bæredygtige omstilling og frit dele viden, idéer og afholde events inden for bæredygtighed. Derudover har SDU Kolding fået lokaler til at drive et foodlab, hvor der skal eksperimenteres på et kæmpe komfur. Her inviteres koldingenserne også ind til at røre rundt og smage på maden.
Det Syddanske EU-kontor hjalp projektet på vej med sparring og vejledning i ansøgningsprocessen tilbage i 2020. EU-konsulent Thomas Jensen er derfor også glad for, at projektet har fået en god start, og at de igangsatte initiativer ser ud til at engagere koldingenserne:
”Det er klart, at et EU-støttet projekt af Food2030s størrelse kun kan være med til at slå nogle gnister i forhold til den store dagsorden, som fremtidens bæredygtige fødevaresystem er. Derfor er det fantastisk at høre fra Kolding, at disse gnister allerede efter ét år er blevet til gløder, som samler såvel borgere, virksomheder, skoler og beslutningstagere”.
Fødevarerne forankres til fremtiden
Projektet søger den politiske forankring med formålet om at skabe en vision og politik for fødevareområdet. Fødevarer går på tværs af indsatsområder og forvaltninger – fra byudvikling, uddannelse til sundhed. Projektet tager derfor også initiativ til at oprette et lokalt fødevareråd, som kan fremme udviklingsmulighederne og beholde fødevarer på den politiske dagsorden efter projektets afslutning.
”Det er en læringsrejse, hvor det handler meget om at blive introduceret til nye ting og tiltag. Der er et paradigmeskift i fødevarer og madlavning på vej. Det, vi tidligere er blevet uddannet i, er blevet forældet. Vi skal finde ud af, hvad vi kan med andre fødevarer end dem, vi plejer at bruge,” fortæller Helle Fuglsang Vilsbøll.
I løbet af den fireårige projektperiode skal Food2030 finde og finpudse den rigtige konstellation for udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem. Samtidig skal den viden projektet opbygger gerne udmøntes i fremtidige fødevarepolitikker i Kolding Kommune.
Om projektet