Christian har før arbejdet med nogle af de områder, han skal arbejde med i sin praktik, og ser frem til at få indsigt i områderne i en europæisk sammenhæng.
“På mit tidligere arbejde som studentermedhjælper ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU arbejdede jeg blandt andet med uddannelses- og sundhedsområdet. Her i praktikken glæder jeg mig til fortsat at skulle arbejde med disse områder og få et indblik i, hvordan der arbejdes med områderne i et EU-perspektiv. Som en, der er opvokset i og fortsat bor i Region Syddanmark, glæder jeg mig også til at se, hvordan kontorets arbejde med EU-projekter er med til at styrke regionen.”
“Jeg glæder mig til at skulle have en hverdag i en by, jeg ikke har besøgt før. Jeg håber på at kunne udforske de mange muligheder, byen tilbyder – både politisk og kulturelt. Derudover glæder jeg mig til at prøve byens mange kaffebarer. Jeg ser frem til at udnytte byens specielle placering midt i Europa og håber at kunne tage på ture udenfor Bruxelles og tage et smut til en af de nærliggende europæiske hovedstæder.”