1. januar 2022 træder et nyt krav til Horizon Europe-projekter i kraft: Alle offentlige, selvstændige enheder som for eksempel kommuner og regioner, der vil indgå i Horizon Europe-projekter, skal have en ligestillingsplan for at kunne deltage.
6. december afholdte vi i samarbejde med de øvrige EU-regionskontorer og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en Q&A-session for at imødekomme nogle af de spørgsmål, der kan opstå på baggrund af kravet.
En række af de spørgsmål, der blev besvaret under sessionen var:
Gik du glip af Q&A-sessionen, kan du stadig få svarene fra sessionen her.
Guide til udarbejdelsen af en ligestillingsplan
En ligestillingsplan er et strategisk, offentligt dokument, der beskriver, hvordan man fremover vil arbejde på at fremme ligestilling i sin organisation. Planen skal tage udgangspunkt i din organisations nuværende status på ligestilling mellem kønnene. For at gøre udarbejdelsen af en ligestillingsplan lidt nemmere har vi på de regionale EU-kontorer i samarbejde med KL, Uddannelses- og Forskningsministeriet og udvalgte kommuner lavet en guide til offentlige aktører. Guiden giver overblik over processen, de vigtigste principper, indholdskrav, disposition og meget mere. Læs guiden her.
Vil du vide mere, eller har du spørgsmål, kan du kontakte EU-konsulent Cathrine Holm Frandsen på mail chf@southdenmark.be.