Digital Europe

Digital Europe er det europæiske program for digitalisering, digitale løsninger og digital transformation. Med et budget på 7,5 milliarder euro i programperioden 2021- 2027 skal Digital Europe sætte skub den digitale transition på tværs af Europa.

Formål

Digital Europe har til formål at opbygge EU’s strategiske digitale kapacitet og opbygge, udbrede og styrke udviklingen og anvendelsen af digitale teknologier. Programmet vil også søge at styrke Europas konkurrenceevne på digitale løsninger og sikre teknologisk suverænitet.

Målet er at blive global frontløber på det digitale område.

Målgruppe

Programmet rummer en bred vifte af muligheder for både SMV’er, industri, offentlige myndigheder og institutioner (f.eks. sundhedsvæsenet), organisationer, videninstitutioner og erhvervsfremmeaktører.

Hvilke aktiviteter?

Programmet giver tilskud til projekter, der vil besvare digitale udfordringer, støtte den digitale omstilling, eller benytte digitale teknologier til at løse samfunds­mæssige udfordringer inden for bl.a. sundhed, klima og miljø.

Det betyder, at programmet bl.a. dækker:

    • Udrulingen af et europæisk netværk af digitale innovationshubs, der skal rådgive og understøtte virksomheders digitale forretningsmodeller.
    • Testfaciliteter for kunstig intelligens, hvor virksomheder og myndigheder vil skulle kunne teste og eksperimentere med kunstig intelligens-løsninger før de præsenteres på markedet.
    • Data Spaces inden for smarte byer, landbrug og avanceret produktion,  som skal understøtte sikre miljøer for datadeling til gavn for alle deltagere i miljøet.

Fakta om Digital Europe

    • Løbende indkaldelser og deadlines
    • Konsortiestørrelser: Oftest min. 3 partnere fra 3 forskellige lande
    • Støtteprocent: Op til 50%
      • Ved særlige indkaldelser kan SMV’er opnå tilskud på 75%

EU-konsulenter

Vil du vide mere om muligheder inden for Digital Europe, kan du kontakte vores EU-konsulent:

Siri Raahede Bentzen

srb@southdenmark.eu / +32 477 77 85 33

Erhverv og innovation