Årsrapport 2024: Et år med samarbejde og udvikling

I 2024 oplevede Det Syddanske EU-Kontor stigende interesse for samarbejde og rådgivning om EU-projekter. Flere syddanske aktører gik sammen på tværs af kommune- og regionsgrænser for at finde fælles løsninger på udfordringer som klima, sundhed og uddannelse.

28. maj 2025

I 2024 oplevede vi på Det Syddanske EU-Kontor en stigning i efterspørgslen på vores rådgivning, og interessen for samarbejde på tværs af kommuner og regioner er vokset. Vores medlemmer har i høj grad søgt fælles løsninger på europæiske udfordringer som klima, energiforsyning, sundhed og uddannelse. Den store vilje til at arbejde sammen har ført til nye projekter, stærke partnerskaber og et travlt, men meget givende år.

Vores arbejde med at hjælpe syddanske aktører med EU-ansøgninger har givet stærke resultater. I alt blev der sikret 161 mio. kr. i støtte til projekter i regionen. Siden 2019 har vi været med til at hente over en halv milliard EU-kroner hjem til Syddanmark. Den støtte skaber udvikling, innovation og værdi for både organisationer og lokalsamfund.

I årsrapporten kan du læse mere om årets resultater, projekter og nye initiativer. Rapporten giver et indblik i, hvordan Det Syddanske EU-Kontor har understøttet syddanske aktører med at omsætte idéer til europæisk handling.

SDEODots-Blue_EN

South Denmark European Office
Avenue Palmerston 18
B-1000 Bruxelles
info@southdenmark.be

©2023 South Denmark European Office/ Det Syddanske EU-Kontor