”Diskussionerne giver nogle refleksioner i forhold til egen praksis. Hvordan arbejder jeg egentlig, og er der noget andet, jeg kan gøre i stedet for? Det er et vanskeligt felt, fordi man er i en underlig funktion, som ikke altid er den samme, fordi det afhænger meget af samarbejdspartnere, og hvad det er for en ansøgning, man egentlig er i gang med,” lyder det ved et af bordene.
”Når kliniske behov skal tilpasses til de krav, der følger med ekstern funding, kan en udfordring være at finde noget derude, som matcher klinikerens behov og finde ud af, hvordan vi får de to ting til at hænge sammen. Så man kan finde vej ind i nogle fonde, som kan matche det behov eller den nye idé, der er opstået,” siger Lone Boysen Lauritzen.
Ved workshoppen er der bred enighed om, at en stor værdi ved det nye netværk er at snakke med andre, som sidder i lignende stillinger på andre sygehuse og funktionsområder. Netværket giver mulighed for at se nogle af de arbejdsopgaver, der går på tværs af deltagernes arbejde, både i forhold til projekter, men også at kunne hjælpe hinanden på tværs med skabeloner, redskaber og inspiration.
Vi takker alle, der lagde vejen forbi Odense for en spændende og lærerig dag.
Hvis du vil vide mere eller deltage i kommende netværksmøder, er du velkommen til at kontakte Allan Nordby Ottesen på ano@southdenmark.eu. og Marie Wegner Hove på mwh@southdenmark.eu.
South Denmark European Office
Avenue Palmerston 18
B-1000 Bruxelles
info@southdenmark.be
©2023 South Denmark European Office/ Det Syddanske EU-Kontor