
Erasmus+ er for dig, der gerne vil arbejde internationalt med udvikling og innovation inden for uddannelse, ungdom og idræt. Det er også programmet for dig, der gerne vil til udlandet enten som en del af din uddannelse eller som en del af din faglige udvikling og efteruddannelse, hvis du arbejder inden for skole- og uddannelsesområdet.
Programmet rummer en meget bred vifte af muligheder for både enkeltpersoner og organisationer involveret i før- og grundskole, uddannelse og træningsaktiviteter. Herunder studerende, praktikanter, lærlinge, elever, studerende på voksenuddannelser, unge, frivillige, forskere, undervisere, kursusledere, andet personale, ungdomsarbejdere og andre medarbejdere, der arbejder med udvikling af uddannelse, efteruddannelse og træning m.v.
I EU er Erasmus+ programmet en af de bedste muligheder for at komme til udlandet for både elever, lærende, studerende, undervisere, forskere og andet personale på skoler og uddannelsesinstitutioner. Initiativet omfatter følgende grupper:
Elever, lærende og studerende har mulighed for at komme til udlandet på både kortere og længerevarende udlandsophold, som en del af deres uddannelse eller som et praktikophold.
Undervisere og administrativt personale har mulighed for at deltage i faglige udviklingsaktiviteter i udlandet, herunder undervisningsperioder og perioder med faglig udvikling (f.eks. job shadowing, observationsperioder og faglige kurser). Det kan også være faglige efteruddannelseskurser, invitation af udenlandske eksperter og mange andre aktiviteter.
Programmet omfatter følgende grupper:
Akkrediteringsordningen
For erhvervsuddannelse, skoleundervisning og voksenuddannelse og ungdomsområdet er der mulighed for at blive Erasmus+akkrediteret. En akkreditering er en slags medlemskort og kan bruges som et redskab for organisationer, som ønsker at arbejde med udveksling og samarbejde på tværs af grænserne som en del af en langsigtet og strategisk plan for internationalisering af uddannelsesaktiviteter og medarbejdernes faglige udvikling. Med akkrediteringen i hånden får man således en forenklet adgang til løbende at søge om tilskud til udlandsophold og efteruddannelsesaktiviteter helt frem til 2027.
Læs artiklen om fire syddanske kommuner og tre skoler, der allerede har haft succes med Erasmus+ akkreditering, her.
Erasmus+-programmet er nu blevet fuld udbygget med en ny struktur, der gør det muligt at arbejde med vidensdeling, udvikling og innovation på fire niveauer, der dækker hele spektret fra små prøvehandlinger til store strategiske satsninger:
I. Mindre partnerskaber for samarbejde
Med det nye program er der kommet en mulighed for små partnerskaber af 6-24 måneders varighed med reducerede krav til administration. Det skal dels gøre det nemmere at komme i gang med Erasmus+-projekter og dels gøre det muligt at bruge programmet til at afprøve ideer i mindre skala, udvikle netværk, etc.
II. Samarbejdspartnerskaber
Denne type partnerskaber er det, som vi tidligere kendte som strategiske partnerskaber. Det er her, vi udvikler nye initiativer og metoder inden for uddannelses- og ungdomsområdet, deler viden, netværker og erfaringsudveksler og hjælper hinanden med innovative tiltag på tværs af landegrænser.
III. Innovationspartnerskaber
Alliancer, der har til formål at styrke Europas innovationskapacitet ved at booste innovation gennem samarbejde og flow af viden mellem videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og den bredere socioøkonomiske kontekst, herunder forskning. Fremsynedes projekter er projekter i stor skala, der har til formål at identificere, udvikle, teste og/eller vurdere innovative (politiske) tilgange, der har potentialet til at blive danne skole og dermed forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne.
IV. Ekspertisepartnerskaber
Med dette tiltag tager programmet fat på udviklingen af fremtidens europæiske uddannelser – både for at gøre uddannelserne mere konkurrencedygtige og for at styrke europæisk innovations- og konkurrencekraft som en del af det europæiske uddannelsesområde og det europæiske forskningsområde. Den nye kategori af projekter består af Europauniversiteter (ingen aktivitet i 2022), Erhvervsekspertisecentre, Erasmus+-lærerakademier og Erasmus Mundus-tiltag.
Udover disse primære samarbejdsaktiviteter er der bl.a. mulighed for at arbejde med:
Kapacitetsopbygning:
Tiltaget kapacitetsopbygning har til formål at styrke relevansen, kvaliteten, moderniseringen og tilgængeligheden af uddannelser i tredjelande gennem internationale samarbejdsprojekter baseret på multilaterale partnerskaber mellem organisationer, der er aktive inden for uddannelse.
Idrætsarrangementer og partnerskaber dækker over aktiviteter med fokus på afholdelse af sportsarrangementer og innovationsprojekter med fokus på sport og dets betydning for f.eks. integration.
Støtte til politikudvikling og politisk samarbejde dækker over aktiviteter, hvor der kan udvikles innovations- og samarbejdsprojekter, men på et mere institutionelt og politisk niveau.
Det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet omfatter også politisk samarbejde på EU-plan, der arbejder med udviklingen af nye politikker, som kan bidrage modernisering og reformer på EU-plan og på systemniveau inden for uddannelse, ungdom og idræt.
Jean Monnet-aktioner dækker over aktiviteter, der har fokus på læring omkring Europa og hvordan den europæiske union har udviklet sig.
Vil du vide mere om muligheder inden for Erasmus+, kan du kontakte vores EU-konsulenter:
jbc@southdenmark.eu / +45 30 61 61 37
Kvalificeret arbejdskraft og uddannelse
hha@southdenmark.eu / +32 477 77 76 15
Kvalificeret arbejdskraft og uddannelse
Sundhed og velfærd
ajo@southdenmark.eu / +32 496 28 37 66
Sundhed og velfærd
mwh@southdenmark.eu / +32 490 30 99 29
Sundhed og velfærd